Spring til indhold

 Design af glassmykker – Velkommen!

Jeg har nu designet smykker i mange år – herunder også nogle småting i kombinationen af sølv og glas. Alligevel var det først i vinteren 2016, at jeg første gang blev rigtig opmærksom på dichroic glas. Og sikke en verden, der åbnede sig, da jeg pludselig kunne kombinere min mangeårig erfaring med sølv med det smukke og spændende dichroic glas! – Jamen, mine fødder rørte næsten ikke jorden den vinter! ” – Vibeke Elisabeth 2019

 


Se vores smukke udvalg af glassmykker her


Vibeke Elisabeth unikke glassmykkerHvad er dichroic glas?

Udviklingen af dichroic glas bygger på en gammel glastradition, hvor man fusionerer glas med ilt og metalpartikler fra for eksempel guld, krom og titan. Det er også fra den teknik, at det kendte italienske murano glas udspringer.
I det 20. århundrede var det så især NASAs behov for satellitspejle med specielle egenskaber inden for lysbrydning og refleksion, der drev udviklingen af dichroic glas.

Ordet dichroic har rod i det græske og betyder to farver, hvilket netop beskriver, at dichroic glas altid indeholder 2 forskellige farver, hvor den ene er transmitterende og den anden reflekterende. Det har den virkning, at glasset skifter farve afhængigt af såvel hvilken vinkel lyset kommer fra som fra hvilken vinkel, beskueren ser på glasset. Når glasset derefter også kan tilføres forskellige slags overfladestruktur samt mønstre, er mulighederne for et fantastisk farvespil uendelige – og fik vi nævnt, at tilstedeværelsen af mikropartikler af metallerne lige er nok til at tilføje et funklende og gnistrende strejf?

Hvordan med design af dichroic glassmykker?

Når vi har fået det rå glas i hænderne, er det som juleaften hos Vibeke Elisabeth smykker, og designprocessen går i gang.

Vi tegner specifikke designs, hvor glasset skæres ud i de ønskede former, men vi reserverer også altid noget glas, hvor vi lader tilfældighederne få råderum, og hvor glasset i stedet bliver skåret i diverse abstrakte former uden faste mål.
Når alt glasset er udskåret efter ønske, er vi kun halvvejs i mål. For at opnå den fulde dybdeeffekt i glasset og give farvespillet de optimale betingelser, har vi smeltet et tyndt lag klart glas oven på dichroic glasset. Så for hvert stykke udskåret dichroic glas skal der nu skæres et stykke klart glas i nøjagtigt de samme mål – ikke en mm større og ikke en mm mindre. Herefter bliver det overført til en ovn og smeltet sammen.
Det er altid spændende at se, hvad der kommer ud af ovnen. Nogen gange trækker glasset skævt, når det smelter, så det klare glas er løbet ved siden af, og stykket må kasseres.

Hvordan bliver smykkerne til?

De specifikke designs bliver som regel udført, men det sker, at glasstykkerne efter den sidste tur i ovnen har fået deres helt eget udtryk, der ikke passer med det design, som stykket var tiltænkt, og så må designet laves om.

Designprocessen for de glasstykker, hvor vi har ladet tilfældet råde, starter først når vi har de færdige glasstykker klar. Afhængigt af glasstykket, bliver det enten et sølvsmykke, hvor sølvet understøttes og fuldendes af glasset, eller et smykke, hvor glasset er det bærende, og det er sølvet, der skal understøtte og fuldende. For alle vores glassmykker er sølvarbejdet omhyggeligt udført i hånden på eget værksted.

Stang med forskellige farver glas

Hvordan med de smukke farver?

For at holde lidt styr på de farver vi har brugt, har vi fået lavet nogle glasstænger, vi bruger som reference.
Stængerne består af en række små stykker dichroic glas, hvorpå der på den øverste halvdel er smeltet et lag klart glas, mens den nederste halvdel stadig står med den rå overflade.

På dette nærbillede er det tydeligt at se hvordan det ekstra lag klare glas, tilføjer dybde og intensitet.

Når glasset kommer i ovnen, kan farven ændre sig markant.
Billedet viser farven på det oprindelige glas sammen med et stykke af det færdige glas.

De færdige glassmykker

Hvis du ikke allerede har overgivet dig til dichroic glassets verden, eller hvis du bare godt kan lide unikke smykker i flotte farver af god kvalitet og dansk design, så håber vi, du vil lade dig friste af vores design af glassmykker. Hos Vibeke Elisabeth smykker har vi har et stort udvalg af helt unikke håndlavede glassmykker. Vi har kombineret vores sølv med det smukke glas og kan tilbyde disse unikke, håndlavede smykker inden for både øreringe, vedhæng, halskæder, armbånd, ringe og manchetknapper. Se et udvalg her.

Kontakt

Vibeke Elisabeth
Mail: contact@vibekeelisabeth.com
Tlf.nr.: +45 60 66 00 91
Man – Fre 09:00 – 16:00

Kontakt os
Indtast venligst dit navn.
Indtast venligst en besked